Podcasts – Skyld

Hermed en række samtaler, der kredser om emnet skyld. Som en undersøgelse af, hvor meget tanken om at gøre det gode fylder hos den enkelte. Og hvordan vi kommer overens med fortrydelser. Samtalerne er optaget fra oktober 2022 og frem (den nyeste ligger øverst). Jeg håber, snakken fortsætter ude hos lytteren.

Arbejdsskitse som udgangspunkt for snakkene, se som pdf-fil: Klik her

Birthe Skytte, snak d. 9.11.2022: Klik her
Livet er ikke en sikker størrelse.
Ethvert menneske vil gerne bidrage.
Birthe er udøvende kunstner. Jeg spørger hende til det ekstra “noget”, det vi får forærende, når vi er skabende. Hvor kommer det fra?
Jeg er også nysgerrig på at høre om hendes insisteren på at måtte ytre sig, da jeg selv har en problematik omkring nogle gange at blive for forsigtig.
Hun har et helt særligt positivt livssyn, som præger hendes syn på samfund, nære relationer og arbejdsliv.
(Rettelse fra Birthe: Grundtvig får sin mageløse opdagelse i 1824, ikke 1924, som hun kommer til at sige i optagelsen)

Lone, snak d. 15.10.2022: Klik her
Psykisk sygdom kan undskylde noget, men ikke det hele.
Både Lone og jeg har skejet ud i medicinfri perioder. Jeg spørger hende, om psykisk sygdom kan undskylde det gjorte, altså fritage en for skyld.

Jørgen Arvid Jacobsen, snak d. 3.10.2022: Klik her
Vi kan ikke lave det om, vi en gang har gjort. Der er kun nu’et.
Jørgen praktiserer flere former for spirituel mindfulness og designer helseprodukter.
Jeg spørger ham til, om det i sidste ende handler om at opnå renselse. https://shop.7d.dk/

%d bloggers like this: